Note om Golden Gate
Vi havde det med at gå. Fra lejligheden i Juan Les Pins til Antibes. Enten over jødebjerget og Cap Des Antibes eller ind gennem byen på det smalle fortov, hen over banestrækningerne, forbi små garager og åbne vinduer hvor sløve katte lå i solen. Vi gik hjem, når vi havde drukket os ned på bøsseklubben Golden Gate, hvor man kunne tage ophold i underetagens rummelige sofaer, på dansegulvet med solbrændte sejlere i poloshirts, eller i swimmingpoolen, der lå bag en glasrude, og hvor min bror en sen nat flød rundt i bar røv i en gigantisk badering, en nat hvor vi havde drukket tæt, og hvor han på et tidspunkt forsvandt, og jeg gik og skævede op til balkonerne ovenover, hvor mørke silhuetter stod og glimtede i de rester strobolys, der nåede op under loftet. Et sted deroppe kunne man åbne døre og glide ind i et kødfuldt mørke, deroppe kunne man tage tøjet af og finde sig en pik at ride på.
   Da jeg havde ledt efter min bror på dansegulvet mellem unge franskmænd og en skare af internationale sejlere, vendte jeg mig på et tidspunkt mod swimmingpoolen, og der lå han. Han sov. Der var ikke andre i poolen. Jeg stod ved ruden og kiggede på ham. Efter lidt tid gik jeg derind og fandt hans tøj.
   Kom, vi skal hjem, sagde jeg.
   Han kiggede på mig fra baderingen.
   Behøver jeg sige det?
   Den var gul. 
  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *